Fjer & Æg

På gården har vi også høns og ænder. Fjerkræ og æg sælges dog ikke i butikken men kun via gårdens stalddørssalg. Ænderne, som er af racerne Rouen og Moskus, sælges til jul på bestilling. Hønsene bruges både til kød og æg. Den franske race Faverolles bruges til kød da de er en stor race der giver et lyst trevlet stykke kød der er perfekt til for eksempel høns i asparges. Æggene samler vi både fra vores Faverolles, Maraner, Engelske Araucana og grønlæggere, det giver en smuk blanding af lyserøde, mørkebrune, lyseblå og grønne æg, som alle har en fantastisk gul blomme fuld af smag da hønsene altid har adgang til grønt foder.

Tilbage